DI tog til COP31 med ét overordnet budskab: Verden mangler ikke klimaambitioner. Den mangler handling. Efter COP31 er den udfordring blevet endnu tydeligere.
Forhandlingerne brød sammen på grund af grundlæggende uenighed om, hvor klar en retning verdens lande skulle lægge for omstillingen væk fra fossile brændsler, og det er en katastrofe ikke kan blive enige om, at fossile brændsler skal udfases. På den ene side stod en gruppe på omkring 130 lande, herunder Danmark og EU, som pressede på for større ambitioner. På den anden side stod en række olieproducerende lande, som afviste en klar formulering om omstillingen væk fra kul, olie og gas.
Efter rekordlange og svære forhandlinger, var afstanden mellem de to lejre for stor, og EU sammen med Danmark og en række andre lande at afslutte forhandlingerne.
Det er dybt alvorligt, at verdens lande ikke kan blive enige om en klimaaftale. Men det havde heller ikke været en sejr at vedtage en aftale, der reelt sendte os baglæns. Danmark, EU og en stor gruppe lande har trukket en streg i sandet og gjort klart, at de olieproducerende lande ikke skal have lov til at sænke verdens klimaambitioner. Nu er opgaven at holde fast i presset og få ambitionerne omsat til den handling, verden mangler siger Anne Højer Simonsen, chef for international klimapolitik i Dansk Industri
Sammenbruddet kommer på et tidspunkt, hvor behovet for handling kun er blevet større. Den grønne omstilling handler ikke længere alene om klima. Den handler også om energisikkerhed, strategisk uafhængighed og konkurrenceevne. I en tid med geopolitisk uro og usikre energimarkeder er stabile rammer for grønne investeringer derfor afgørende.
Det paradoksale er, at verden har brug for den grønne omstilling mere end nogensinde, samtidig med at landene står længere fra hinanden. Klima, energisikkerhed og konkurrenceevne er ikke længere tre forskellige dagsordener. De hænger uløseligt sammen. Derfor er det ekstra alvorligt, at COP31 ender i en splittelse i stedet for en fælles plan for handling siger Anne Højer Simonsen
Virksomhederne har brug for en klar retning
For virksomhederne er de globale klimaforhandlinger ikke kun diplomati. En klar international retning har betydning for beslutninger om, hvor og hvornår der investeres i ny energi, produktion og grøn teknologi. Når der opstår usikkerhed om ambitionerne og retningen for den grønne omstilling, opstår der samtidig usikkerhed om investeringerne.
Når verdens lande ikke kan nå til enighed, svækker det derfor den grønne omstilling. Det fejlslagne COP31 øger derfor behovet for, at de lande, der vil den grønne omstilling, fortsætter arbejdet og skaber stabile rammer for investeringerne.
Virksomheder investerer milliarder i den grønne omstilling, og de investeringer kræver en klar og langsigtet retning. Den retning er COP31 ikke lykkedes med at levere. Derfor må sammenbruddet ikke blive en undskyldning for at sætte tempoet ned. Tværtimod skal de lande, der vil omstillingen, nu vise, at de mener det alvorligt, siger Anne Højer Simonsen
Europa skal sætte tempoet op
For DI gør sammenbruddet på COP31 Europas rolle endnu vigtigere. EU skal holde fast i sine klimaambitioner, men samtidig sikre, at den grønne omstilling styrker europæisk konkurrenceevne og energisikkerhed.
Det kræver blandt andet mere vedvarende energi, hurtigere elektrificering, stærkere elnet og bedre rammer for de virksomheder, der investerer i grøn teknologi og produktion.
Når verden ikke kan blive enig, bliver Europas ansvar større. Vi skal vise, at grøn omstilling ikke står i modsætning til vækst, konkurrenceevne og sikkerhed, men tværtimod kan styrke alle tre. Det kræver, at Europa går fra mål til handling og får mere grøn strøm ud til virksomhederne, udbygget elnettene og sat fart på elektrificeringen siger Anne Højer Simonsen
En manglende aftale på COP31 mindsker hverken klimaforandringerne eller behovet for øget elektrificering, mere vedvarende energi og energieffektivisering. DI opfordrer derfor Danmark, EU og de øvrige lande, der pressede på for større klimaambitioner, til at stå sammen og fastholde tempoet frem mod COP32. Ligesom samarbejdet i den såkaldte ”coalition of the willing”, der mødtes i Santa Marta i Colombia tidligere på året om omstillingen væk fra fossile brændsler, også skal føres videre.
COP31 blev ikke det fremskridt, verden havde brug for. Men sammenbruddet må ikke blive til stilstand. Nu handler det om at samle de lande, der vil fremad, og omsætte ambitionerne til konkret handling. For den grønne omstilling kan ikke vente på, at alle er enige siger Anne Højer Simonsen
